OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Undrer du dig over hvornår du skal betale for busturen, eller hvor mange personer, der er plads til i den bus du har bestilt? Få svar på disse og mange andre spørgsmål i sektionen nedenunder.
Hvad dækker depositum?
Du skal betale depositum, hvis du lejer en bus uden chauffør. Depositummet dækker hvis uheldet er ude og I enten kommer til at lave en skade eller I glemmer at aflevere bussen fuldt tanket op igen.
Bliver køretøjet ikke returneret i samme stand vil udgifter hertil blive trukket i depositum. Hvis udgifterne overstiger depositum, skal rest beløbet op til selvrisiko på 5.000 kr. efterfølgende afregnes.
Hvor store selskaber kan jeg bestille bus til?
Du kan leje alt fra minibus til dobbeltdækker til 89 pers. hos os.
Vi kan også klare større forsamlinger med flere tusinde deltagere. Læs evt. mere om vores erfaring med events her.
Er det tilladt at spise og drikke i bussen?
Det er tilladt at drikke og spise i bussen.
Dog må I meget gerne sørge for at smide emballage og dåser i affaldssækkene, der hænger i bussen.
Hvor lang tid går der før jeg får svar på min forespørgsel?
Vi bestræber os altid på at besvare jeres forespørgsel indenfor 24 timer.
I enkelte tilfælde, hvis forespørgslen enten er meget kompliceret eller der er meget travlt på kontoret kan der gå op til 48 timer.
Hvis du ikke har modtaget tilbuddet efter det er der højst sandsynligt gået noget galt og du bedes kontakte os igen.
Hvor lang tid inden kan jeg afbestille?
Afbestilling af kørsel der ikke overstiger 1 døgn skal ske senest 48 timer før kørslen påbegyndes, med mindre andet er aftalt. Såfremt afbestilling sker senere end dette faktureres kørslen med 100%.
Afbestilling af kørsel der overstiger 1 døgn skal ske senest 96 timer før kørslen påbegyndes, med mindre andet er aftalt. Såfremt afbestilling sker senere end dette faktureres kørslen med 100%.
Hvad er køre-hviletid?
Køre-hviletid er bestemmelserne for, hvor langt chaufførerne må køre inden, de er påkrævet et hvil. Reglerne kan selv for professionelle være komplicerede og uoverskuelige. Det vigtigste I skal vide er dog følgende:
Chaufførens uafbrudte køretid må ikke overstige 4,5 timer. Dvs. I bliver nød til at indlægge nogle pauser på jeres rute hvis I skal køre længere tid af gangen end dette.
Den daglige køretid må ikke overstige 10 timer.
Indenfor 24 timer skal chaufføren have en hviletid på mindst 11 sammenhængende timer, hvilket betyder at jeres tur ikke må strække sig over 15 timer.
I praksis støder vi ofte ind i kørehviletidsproblemer i to tilfælde. 1) Når en tur strækker sig over 15 timer og chaufføren samtidigt ikke får 9 timers hvile ind i mellem. Dette er ofte gældende ved ture fra Aarhus til København, hvor man skal afsted tidligt om morgenen og hjem igen sent om aftenen, men samtidigt gerne vil have et flyt midt på dagen. 2) Når gæsterne skal køres hjem fra udlandet, men samtidigt vil bruge bussen om morgenen en dag hvor der køres hjemad om eftermiddagen.
De udspecificerede køre-hviletidsregler kan læses her
Hvor hurtigt må bussen køre?
De fleste busser vi har må køre 100km. i timen på motorvejen. Enkelte busser er dog kun godkendt til 80 km. Forskellen på hvor hurtigt kommer frem i de to busser er dog minimal, da busserne alligevel ofte er fanget bag lastbiler eller andet langsom trafik.
Generelt skal I regne med at turene ca. tager 20-25% længere end hvis I havde kørt i personbil.
Hvad er momsen?
Momsen er 25% af prisen uden moms.
Hvis I f.eks. har fået et tilbud på 10.000 kr. + moms, er den pris I skal betale altså 12.500 kr.
Hvornår skal vi betale fakturaen?
Hvis du lejer en bus uden chauffør skal lejen og depositummet betales senest når I afhenter bussen.
Drejer det sig om leje af bus med chauffør og I er en privat forsamling der skal bruge bussen skal der også betales inden turen.
Hvis I derimod er et firma eller offentlig instituiton vil vi først sende jer fakturaen efter endt kørsel.
Hvor meget bagageplads er der?
Det varierer meget fra bus til bus.
Generelt er der god bagageplads i vores normale 50 pers. turistbusser. Her befinder bagagerummet sig under gulvet ved passagersæderne. Her plejer at være rigeligt med plads uanset hvor meget bagage I har med.
I dobbeltdækkerne bliver pladsen lidt mindre, da de to etager tager noget af bagagepladsen. Bagagerummet findes derfor i bagenden af bussen. Hvis I f.eks. har meget skiudstyr kan vi risikere at få problemer og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med en trailer.
I de mindre busser til 16 - 19 pers. er der stor forskel på bagagepladsen. Som standard er der ikke meget bagageplads i denne størrelse bus. Nogle af busserne er dog ombygget således at der er ekstra plads bagi bussen. I bliver derfor nødt til at skrive, hvis I har meget bagage.
Jeg kan ikke se betalingsoplysningerne?
Så er det højst sandsynligt fordi du ikke sidder med fakturaen foran dig, men derimod enten et tilbud eller en bekræftelse.
I så fald skal du blot vente på at du modtager fakturaen fra os.